Energioptimering af ventilation
Energioptimering af ventilation
Din foretrukne tekniker.
Gamle ventilationsanlæg fyrer for fuglene. Vi moderniserer jeres anlæg med energirigtige motorer og behovsstyring. Spar op til 50% på driften uden at skifte hele anlægget.
Den usynlige strømsluger
Ventilationen står ofte for over 30% af en bygnings samlede elforbrug. Mange ældre anlæg kører med ineffektive remtrukne motorer og kører på fuld kraft, selv når lokalerne er halvtomme. Det er dyrt.
Hos Blue-Tech er vi specialister i at energioptimere eksisterende anlæg. I behøver sjældent skifte hele “kassen” på taget. Ved at udskifte indmaden til moderne teknologi og styring, kan I opnå store besparelser med en kort tilbagebetalingstid. Vi dækker hele regionen fra Esbjerg og Varde til Haderslev.
Typiske forbedringer
Fra remtræk til EC-motorer: Vi fjerner de gamle, tunge motorer og remme. I stedet monterer vi nye højeffektive EC-ventilatorer (direkte drevne), der bruger langt mindre strøm og er stort set vedligeholdelsesfrie.
Behovsstyring (VAV): Hvorfor ventilere tomme rum? Vi installerer CO2- og temperaturfølere, så anlægget automatisk skruer ned, når mødelokalet eller klasselokalet er tomt.
Bedre varmegenvinding: Vi tjekker og renoverer veksleren, så I genbruger mest muligt af varmen fra udsugningsluften i stedet for at sende den ud i det blå.
Få styr på SFP-værdien
Energieffektiviteten i et ventilationsanlæg måles i SFP (Specific Fan Power) – altså hvor meget strøm der skal til for at flytte en kubikmeter luft.
Gamle anlæg har ofte en høj SFP-værdi. Ved en renovering kan vi ofte halvere denne værdi. Vi laver en før/efter beregning, så I kan se præcis, hvor mange kWh I sparer om året, og hvor meget jeres CO2-aftryk reduceres. Det er data, I kan bruge direkte i jeres grønne regnskab.
Skal vi regne på jeres anlæg?
Vi tilbyder en uforpligtende screening af jeres ventilationsanlæg. Ofte er tilbagebetalingstiden på en optimering under 3 år.
+45 70 900 200
El-installatør og ventilationstekniker
Blue-Tech A/S er rådgivende og udførende installatører inden for tekniske løsninger. Vore projektledere, el-installatører, teknikere og elektrikere arbejder med en lang række opgaver fra vores afdelinger i Esbjerg, Bramming, Varde, Haderslev, Vejen og Århus.
Udtalelser fra Trustpilot
Artikler og kundecases
Vi løser mange forskellige opgaver i hverdagen – og vi vil gerne dele erfaringerne med dig. Her finder du et udpluk af vores seneste projekter, faglige artikler og guides til energioptimering. Se hvordan vi omsætter teknik til værdi for vores kunder.

Hans Ritter fylder 80 år som erhvervsaktiv
Hans Ritter kunne have været gået på pension for mange år siden, men møder stadig tidligt på arbejde hver dag, og der bliver sat stor pris på hans indsats.

Sådan arbejder vi med energioptimeringer
Tekniq Arbejdsgiverne, som er arbejdsgiver- og erhvervsorganisation med 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal, har været på besøg hos Blue-Tech og talt med vores direktør, Carsten Christensen, omkring energioptimeringer.

FOF-Vest sparer nu 40% på belysningsstrøm
I forbindelse med en ændring af nogle lokalernes anvendelse, har vi projekteret og installeret et nyt belysningsanlæg. Det består af LED armaturer, som kan dæmpes op og ned i lysniveau, og FOF-Vest har nu belysning, som kan behovsstyres, alt efter lokalernes anvendelse.

Nye installationer og varm belysning i smuk kirke
Den smukke kirke i Jels har gennemgået en indvendig totalrenovering, og her har Blue-Tech blandt andet stået for nye installationer og ny belysning.
Det samlede projekt er udført af Arkitekt Jørgen Overbys Tegnestue for Jels Menighedsråd.


Blue-Tech A/S overtager Norman El
Blue-Tech A/S styrker sin position i Vejen. Vejen-virksomheden Norman El er blevet til Blue-Tech og fortsætter med kontor og værksted på Jacob Gades Allé 2C st. i Vejen.