Blue-Tech A/S styrker sin position i Vejen
Vejen-virksomheden Norman El er blevet til Blue-Tech og fortsætter med kontor og værksted på Jacob Gades Allé 2C st. i Vejen.
Blue-Tech har i forvejen et tæt forhold til mange kunder i Vejen-området. Nu styrkes forholdet med flere medarbejdere og med specialister inden for klassiske og komplekse el-, industri- og erhvervsløsninger.
“Med overtagelsen af Norman El kan vi kombinere vores styrker og videreudvikle vores tilstedeværelse i Vejen kommune”, siger Carsten A. Christensen, direktør i Blue-Tech A/S.
Blue-Techs køb af Norman El betyder, at kunderne får adgang til et stort netværk af Blue-Tech ressourcer og kompetencer. Det giver nye mulighed for at tilbyde omfattende service, komplekse installationsopgaver og effektive løsninger.
“Efter 27 år med Norman El i Vejen er tiden kommet til at tage næste skridt, og jeg er glad for, at det netop er Blue-Tech, der gør det muligt. Det giver os mulighed for at løfte løsningerne til et endnu højere niveau med specialister fra Blue-Tech”, siger Henrik Norman, som fortsætter arbejdet med et stærkt team af dedikerede medarbejdere i Vejen Kommune.
Med venlig hilsen
Blue-Tech A/S
Carsten A. Christensen, Direktør, Tlf. 51 18 75 43


