Pressemeddelelse – April 2016
Kære kunder og forretningsforbindelser.
Med virkning fra 1. april 2016, overtager Blue-Tech aktiviteterne i el firmaet El-installatør Jørgen Nielsen ApS i Toftlund. Indehaver af El-installatør Jørgen Nielsen ApS, Jørgen Nielsen, fortsætter som afdelingsleder for alle aktiviteter inden for el i Toftlund, ligesom alle øvrige medarbejdere fortsætter i deres nuværende stillinger.
Årsagen til overtagelsen skal til dels findes i et ønske, fra os i Blue-Tech, om at udbygge aktiviteterne i Sønderjylland, samt et ønske fra Jørgen om at koncentrere sig mere om selve opgaveløsningen hos kunderne, da det er der interessen er størst. Derudover ønsker Jørgen at frigøres fra de stadig stigende administrative opgaver, der naturligt ligger i en virksomhed med egen autorisation.
Blue-Tech er både rådgivende og udførende installatører inden for tekniske el- og ventilationsløsninger, og udover den nuværende afdeling i Toftlund, som nu styrkes markant, har vi afdelinger i Bramming, Esbjerg og Varde. Med en veluddannet og alsidig medarbejderstyrke, supplerer vi på bedste vis kompetencerne hos de nye kollegaer fra Jørgen Nielsen.
Vi er overbeviste om, at vi med vores styrkede konstellation, der nu finder sammen, bliver endnu bedre til at imødekomme de stadig større udfordringer, der stilles til en moderne teknisk samarbejdspartner. Både nu og i fremtiden.
Vi håber I tager godt imod de nye tiltag, og ser frem til et fortsat rigtigt godt samarbejde med jer alle.
Med venlig hilsen
Jørgen Nielsen – 20 16 33 87
Allan Krogh – 51 18 75 38
Carsten A. Christensen – 51 18 75 43


